Af Erik Lindsø

- Vi er en generation nu i det danske mindretal, der fortsat føler os meget danske, men som prøver at finde vores rødder et skridt længere tilbage end 1864 og 1920, før vi fik fasttømrede nationer med adskilte grænser, og grænseregionen var sådan en flydende overgang, der rummede både den kultur, man var på vej fra, og den man rejste imod. Det er sådan vi får det igen, og det vi i grænselandelandet nu må tage bestik af. På en forunderlig måde er det noget meget gammeldags, der er i gang med at udvikle sig.

Der er glæde i øjnene og begejstring i stemmen hos Katrine Hoop, som om hun har ventet på at få lov til at sige det.
 

Hverken dansker eller tysker men slesviger
Katrine Hoop er 39 år og leder af Aktivitetshuset i Flensborg. Hun er født og opvokset i Vollerwiek i Nordfrisland, hvor hendes far er leder på den danske skole. Hun er student fra Duborg-Skolen og magister i kriminologi fra universitetet i Hamborg.

Hvad gør din generation anderledes?

- Når man bor i en grænseregion, så er det faktisk meget kunstigt at tænke i nationer. Det har mine forældres generation ikke kunnet sige, men det siger min generation, og vi ligger nationerne bag os.

   - Vi, der er yngre, åbner op overfor hinanden, og når man gør det, så ændres man mentalt og i sindelaget. Derfor er der stor mentalitetsforskel mellem unge og gamle i mindretallet – langt større end du ser forskellen mellem gammel og ung i Danmark.

   - Den helt afgørende forskel er, at vi er den første generation, der bliver voksne efter grænsens fald. Derfor ser vi ikke længere ser på os selv som danske eller tyske men som sydslesvigere.

Hvad kendetegner en sydslesviger?

- En sydslesviger er flerkulturel. I praksis ses det ved, at en moderne sydslesviger taler intersprog, dvs. at man forstår begge sprog, der tales i regionen, men taler det sprog, man er bedst til.

   At udviklingen allerede på vej i den retning, gik op for Katrine Hoop på årets Folk Baltica Festival, en dansk folkemusikfestival i Danmark, som finder sted i Flensborg.

- Den perfekte sydslesviger kombinerer dansk varme og humor med tysk dybde og

 

Refleksion, dansk uformel og antielitær indstilling med tysk evne til at være alvorlig og dansk dannelse og sociale værdier med tysk filosofi og åndsvidenskab.

 

   - Hele festivalen kørte på et intersprog. Jeg hørte en masse samtaler, hvor den ene snakkede dansk, en anden svensk, en tredje tysk, og de kunne godt forstå hinanden.

   For Katrine Hoop er en af kendetegnede på en slesviger, at ens identitet og særpræg ikke længere styrkes ved, at man isolerer sig.

   - Den isolation, der har været en tendens til i mindretallet, har nok haft en rolle at spille for år tilbage, men der er ingen fremtid i den.

   - Noget af det vigtigste lige nu, er, at man har et kulturmøde som Folk Baltica, hvor man oplever, at det giver mening at mødes på tværs af sprog og kulturer. I mødet erfarer man det værdifulde ved ens egen kultur, og man får lyst til at bevare den - ikke bare fordi man har lært, at det skal man, men fordi man opdager, at ens sprog og kultur virkelig også er noget, man kan glæde andre med.

Hvordan er den perfekte slesviger?

- Den perfekte sydslesviger kombinerer dansk varme og humor med tysk dybde og refleksion, dansk uformel og antielitær indstilling med tysk evne til alvor og dansk dannelse og sociale værdier med tysk filosofi og åndsvidenskab.

 

- I fremtiden vil man være ligesom en fremmed her, hvis man er ren tysk eller ren dansk.

 

Fremtiden er allerede nutid
Det første, største og vigtigste skridt i retning af at blive slesviger er, at alle i grænseregionen fra Kongeå til Ejder forstår alle talte sprog i regionen. For Katrine Hoop er udviklingen allerede i gang. Flere tyskere end nogensinde lærer dansk.

   - Det Slesvig, jeg drømmer om, er allerede ved at tage form. I hele Slesvig-Holsten opleves det nu som en ekstra kvalifikation, der øger ens muligheder, hvis man taler dansk og har kendskab til dansk kultur. Flere af de tyske skoler er begyndt at tilbyde dansk som fremmedsprog, og er mange steder næst efter engelsk det mest populære fremmedsprog.

   Katrine Hoop mener, at udviklingen er langt længere fremme, end de fleste tænker over, fordi dansk og tysk også er på vej til at blive ligeværdige sprog i regionens kultur- og erhvervsliv.

   - Når f.eks. den tyske foreninger står for et kulturelt arrangement, så er informationsmaterialet både på tysk og dansk. Det giver mig en klar fornemmelse af, at vi går i en retning, hvor det er naturligt, at man bruger begge sprog. Når der er nytårsreception i Flensborg, så er den ikke længere kun på tysk, men på både dansk og tysk.

   - En gang tog man det som en selvfølge, at alle forretningssamtaler foregik på tysk, men nu kan tyskerne se en fordel i, at de også forstår dansk. Mange forretningsmøder foregår nu ved, at man snakker både dansk og tysk.

   - Et andet eksempel: For få år siden var det svært at få en lærerplads, hvis du havde gået på dansk skole. Men nu er det et fortrin, hvis du som ung kan dansk, når søger lærerplads. Mange har forstået, at det at kunne begge sprog ikke alene skaber bedre samarbejde, men det giver også nogle store fordele på det menneskelige og det økonomiske område.

- Vi er helt klart midt i en ny tid, hvor vi forstår hinanden ved at kunne tale hinandens sprog.

   Katrine Hoop forklarer igen med eksempler.

   - Jeg kender en mand her i Flensborg, der kun kan tysk, og som er begyndt at føle det som en skam, at han ikke kan dansk. Han siger, at han oplever, at tiden ændrer sig i en retning, hvor man skal kunne begå sig i begge kulturer, når man bor her.

   - En mand ude på Ejdersted havde det på samme måde. Men han lærte dansk, og han kan beskrive, hvordan en hel verden åbnede sig for ham i mødet med dansk sprog og kultur. Han er et mønstereksempel på slesvigeren. På samme måde har jeg det jo med tysk. Ved at kunne tysk, har jeg fået adgang til hele den store verden, der findes i tysk litteratur. Jeg er da stolt over, at jeg kan bo i både Hamburg og København uden at føle mig fremmed nogen af stederne.

   - Om få år vil det være sådan hernede, at dansk er et parallelt og ligeværdigt sprog, fordi alle kan forstå dansk, og man kan bruge dansk i alle officielle sammenhænge. Uanset baggrund bliver dansk og tysk noget alle har andel i. Når det sker, vil man ikke længere betegne sig selv som dansk eller tysk, men som slesviger. Mange unge i regionen føler det allerede sådan.  

- Når tyskere kommer til det danske, så er det fordi de kan mærke en ånd i det danske, og det er den der tiltrækker dem, og så skal man favne dem i stedet for at give dem en fornemmelse af, at de ikke burde være her. 

 

Mor Danmark
Hvor er det at være dansk henne, når alle bliver slesvigere?

- Jamen, det er afskaffet. I fremtiden vil man være ligesom en fremmed her, hvis man er ren tysk eller ren dansk.

   - Der vil være nogle med forkærlighed for det danske, som er deres hyggesprog og deres hjemmesprog, og nogle der på samme måde vil have det med tysk. Men de fleste vil få det sådan, at de hele tiden skifter.

Hvor er Danmark i din drøm om slesvigeren?

- Uden Danmark kan drømmen ikke realiseres. Danmark er garanten for at det danske - sproget og kulturen - eksisterer. Det er i Danmark dansk sprog og kultur fortsat har sit moderland for slesvigeren.

   - Men i og med at overgangen bliver mere flydende – at grænset er flosset – vil Danmark også blive større i kraft af os. Udviklingen, som jeg ser den, vil være en fordel for Danmark både i handel, økonomi og kultur. Vi kan for Danmark blive en kulturkanal til Europa, og vi kan i kraft af vores flerkulturelle erfaring blive en formidler for Danmark ud i Europa.

   - Jeg tror, at området her bliver utrolig attraktivt for folk fra Danmark, hvad der jo vil øge danskheden i området. Det er på den måde, jeg også mener det, når jeg siger, at Danmark udvider sig. Når grænsen ikke er der, så kan vi jo stille og roligt blive genforenet - helt ukrigerisk - og det er jo det, der er ved at ske.

Hvad betyder denne udvikling for det danske mindretal?

- Den udvikling, jeg ser for mig, vil tage den tyngde fra mindretallet med skulle være danske på en bestemt måde. Vi vil endelig få gjort op med den der indelukkede, ekskluderende danskhed, der jo har præget mindretallet, og som jo langsomt har gjort det krampagtigt at være dansk i Sydslesvig.

   - Man vælger jo ikke sine venner og sin ægtefælle efter, hvilket sprog de taler, og derfor bliver det en befrielse at få gjort op med tvangstanken om, at dansk er det moralsk rigtige sprog – at tilhører man det danske mindretal, så skal man tale dansk hele tiden.

   - Jeg har det jo selv i mig, at det er forkert ikke at snakke dansk. Min mand er tysk, og vi taler dansk derhjemme, men i ophidsede situationer slår vi over i tysk, og da skal jeg tage mig i ikke at synes, at det er forkert af mig. Men hjemme hos os er tysk det bedste sprog at være ophidset på.

   - Sådan er det, når man er slesviger - man forstår og anvender begge sprog parallelt.

 

- Jeg tror, at vi med tiden får et fælles slesvigsk skolevæsen, hvor man kan vælge en dansk linje eller en tyske linje. På skolegården vil man så høre det sprog, børnene er bedst til.

 

Foreninger for dansk mainstreaming
Hvad betyder udviklingen for de sydslesvigske organisationer, som har rod i den fortid, du siger, I langsomt forlader?

- Skal organisationerne overleve, skal de få en anden rolle, og det tror jeg, de får. Alene med et generationsskifte vil der ske meget, fordi næste generation ikke vil arbejde sekterisk for sig selv, om sig selv og for sine egne. I et dansk kulturhus, som det er jeg leder af, vil man ikke længere tilbyde noget specifikt til det danske mindretal, men man vil arrangere kulturtilbud, der henvender sig til alle, der har interesse i det, og formidlingen vil kunne ske på såvel dansk som tysk eller på begge sprog.

   - Organisationerne skal være dem, der holder kontakten til det officielle Danmark. De skal fremme den danske del – sørge for en dansk mainstreaming, at der på alle niveauer tales og skrives et ordentligt dansk.

Hvad sker der med de danske skoler?

- Det er her jeg ser den største udfordring for mindretallet, for det kan godt være, at vi bliver overhalet, af det der sker i regionen fra tysk side, fordi de begynder at få dansk som sprog i skolerne. Derfor tror jeg også, at vi med tiden får et fælles slesvigsk skolevæsen, hvor man kan vælge en dansk linje eller en tysk linje. På skolegården vil man så høre det sprog, børnene er bedst til.

   - De mange tyskere, der nu sender deres børn i dansk skole, gør det, fordi de er begyndt at opleve sig selv som slesvigere. Og undersøger man disse familiers baggrund, vil man givet vis opdage, at de har forfædre, der boede her i dansk tid – at de har danske forfædre. At sende dem i dansk skole er måske en søgen tilbage til deres rødder.

   - Når tyskere kommer til det danske, så er det fordi de kan mærke en ånd i det danske, og det er den der tiltrækker dem, og så skal man favne dem i stedet for at give dem en fornemmelse af, at de ikke burde være her.

   - De danske organisationer skal sadle om til fremtiden – ja nutiden. De er for stive i betrækket, og jeg tror dybest set, det er fordi, de er bange for at miste det danske tilskud. De skal sadle  blive langt mere aktive i det interkulturelle og kulturmødet og ikke tro, at de kan overleve ved at lukke sig. De skal simpelthen lære at favne folk, blive regionsskoler og holde op med at være sådan en ultradansk gruppe hernede.

   - Skal tyskerne ikke hægte mindretallet af, så skal vi være med langt længere fremme i det interkulturelle møde – lære at forstå, at fordi der kommer nogle ind udefra og vil blande sig med os, så går danskheden og sproget ikke neden om og hjem. Jeg tror virkelig på, at der er så megen danskhed her i regionen og i de enkelte mennesker, at man ikke mister den ved at åbne sig.

   - Danskheden i Slesvig kan i fremtiden kun vokse ved at åben sig op.

Hvordan bliver slesvigerens forhold til Danmark?

- Vi skal i fremtiden på en hel anden måde blande os i Danmark og gøre opmærksom på os selv. Vi har en opgave med, at forklare danskerne, at vi er til gavn for Danmark.

   - Jeg tror, vi kan blive en øjenåbner for mange i Danmark, for vi er jo historien om, at man kan være dansk på mange måder - at dansk godt kan overleve trods indvandring og globalisering, og hvad nu mange danskere frygter. Vi har f.eks. overlevet i de her omgivelser med en stærk tysk kultur, så der er jo nogle kræfter i det danske, som er stærke. Men samtidig er vi også historien om, at det ikke er nogen selvfølge at være dansk, det kræver en indsats. Det kan man lære af Sydslesvig.

Fra bogen FREMSYN – 12 interviews om grænselandets fremtid, 2010